Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag

lørdag den 11. januar 2014

En slags rødkål

Rød spidskål med æbler

Jeg er vild med rødkål. Altså rigtig lun, sur, sød, kål med andefedt og en eksotisk smag af sukker, mild eddike, appelsin, spidskommen, kanel, ribsgele og et strejf cayenne.

Men synes på en måde mest, den hører julen og den tunge julemad til.   

Derfor har jeg fundet på et lidt lettere alternativ, der kan bruges året rundt.

Rist en håndfuld tynde æblebåde kort på en pande i lidt olivenolie. Ingrid Marie er gode, med lad være med at stå og røre alt for meget i dem, mens de ristes. Det er synd hvis de smadres, og det eneste man opnår er, at varmen går af panden. 

Tilsæt strimlet rødløg og lilla spidskål og en god håndfuld fennikelfrø lad dem riste med til grøntsagerne bliver lidt blanke.  

Tilsæt et skvæt æbleeddike og lad den dampe til kålen har den konsistens du ønsker. Jeg foretrækker, når den stadig har lidt bid.

Smag til med honning, salt og peber. 

Passer supergodt til kylling og perfekt til gris. Fennikelfrø og gris er et 'match made in heaven'!!! 

mandag den 23. juli 2012

Hyldenade eller hyldeblomstsaft

Hyldeskærme, sukker og citron

Hyldenade eller hyldeblomstsaft laver jeg af 

  • ca. 30-40 hyldeblomstskærme afhængigt af størrelse, 
  • 3-4 usprøjtede citroner skåret i skiver, 
  • ca. 1 1/2 kg sukker (gerne en blanding af rørsukker, brun farin eller lign)
  • 50 gr citronsyre
Tip: tilsæt evt. et banket citrongræs, frisk ingefær, chili, kanel, stjerneanis eller lignende, hvis du er i et eksperimenterende humør. Det kan kun blive godt!

Det hele overhældes med 2-3 liter kogende vand og sættes til at trække i 4-5 døgn i køleskabet (som nok må forventes ommøbleret lidt til lejligheden). 

Herefter sies det igennem et klæde og hældes på skoldede flasker. Saften kan med fordel fryses ned i plasticflasker for at øge holdbarheden. Ellers tilsæt lidt atamon (læs mængdeangivelse på atamonflasken).

Drikkes fortyndet med vand, danskvand (og/eller rom) - og isterninger. Så er det for alvor sommer.